Pilgrimsvandringer


”Herre vis mig din vej

og gør mig villig til at vandre den”

 

NYTÅRSVANDRING

 

 fra Københavns city til Kastrup på Amagerd.30/12-2023 v/ pilgrimspræst Elisabeth Lidell 

 

Efter julens sansebombardement samles vi denne lørdag kl. 12-16 for at give os selv lidt tid til ro, eftertanke, stilhed, for at takke Gud for året, der gik - og bede om Hans velsignelse i det nye år.


Vær velkommen, Herrens år, Og velkommen herhid!

Fader-Gud! Os til glæde og gavn Nytåret henskride i Jesu navn!
Velkommen, nytår, og velkommen her! (DS 712, 4) 

 

Vi mødes til orgelmatiné lørdag kl. 12 i Københavns Domkirke, Nørregade 8, 1165 København K. Domorganist Hanne Kuhlmann spiller festlig nytårsmusik på årets næstsidste dag, - bl.a. et uddrag af Tchaikovskys Nøddeknækkersuite. Musikken varer ca. 30 min., .......

....hvorefter vi samles ved Thorvaldsens statue af apostlen Jakob – pilgrimmen med stav og hat. Herfra vandrer vi ud i vinteren – ad Strøget, over Kongens Nytorv og cykelbroen til Christianshavn, gennem Christiania, over Kløvermarken til Amager Strandpark, langs Øresund til Kastrup Metrostation. Hertil forventer vi at ankomme ved 16-tiden.

Turen er på ca.10 km.

Pilgrimspræst Elisabeth Lidell leder vandringen med input undervejs.

Vi går skiftevis i stilhed og i samtale. Turen er gratis, og der er ikke tilmelding.

Medbring madpakke, vandrestøvler, regntøj og rejsekort. 

 

Elisabeth Lidell

Pilgrimspræst

+45 22371950

www.elisabethlidell.dk

 

 

 

Københavns Pilgrimsfællesskab ønsker alle en fredfyldt adventstid, en glædelig jul og et godt nytår.

Inge

KBH pilgrimsfællesskab

 

 

Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adresse

Skriv tekst her

   Pilgrimsvandring