Bethlehemsfællesskabets værdigrundlag
Det gør vi ud fra følgende '10 bud':
1. At have Jesus Kristus som vores midte .
Vi samles i tilbedelse af den korsfæstedeog opstandne og i en tillid til hans nærvær hos sit folk.
2. At følge Guds vilje og sandhed ,
som den udtrykkes i de bibelske skrifter og den lutherske kirkes bekendelsesskrifter, og have en længsel efter en fortsat vækst i livet med Gud.
3. At kærligheden må præge
alle relationer og opgaver i menigheden.
4. At livet i menigheden udfoldes på tre niveauer:
- a) i hele menighedens fællesskab,
- b) i små forpligtende fællesskaber,
- c) samt i den enkeltes liv med Gud.
5. At være et karismatisk fællesskab ,
hvor de troendes almindelige præstedømme kommer til udtryk, og hvor den enkelte discipel udrustes til tjeneste, hver efter sin nådegave.
6. At være et sakramentalt fællesskab
rodfæstet i den kristne kirkes historie.
7. At være et lægende fællesskab ,
som vidner om Jesus Kristus og frelsen i ham gennem diakoni, sjælesorg og forbøn.
8. At være et rummeligt fællesskab ,
hvor ethvert menneske uanset personlig historie, sårethed, åndelig søgen, etnisk identitet, alder eller social status bliver inviteret med ind i discipelfællesskabet om Jesus Kristus.
9. At være et missionalt fællesskab ,
der forkynder Kristus på en autentisk og vedkommende måde.
10. At arbejde for den kristne kirkes enhed ,
og søge fællesskab med alle kristne uanset konfession.