Liturgisk baggrund
Klassiske gudstjenesteliturgier
I Bethlehemskirken bruger vi af og til en version af Basilios-liturgien som nadverritual. Det er en af de klassiske liturgier, som alle følger den samme struktur. Her er en oversigt over de vigtigste.
1. Jakobsliturgien (på aramæisk, findes også på græsk)
Påbegyndt af Herrens broder, Jakob, d. 62 som den første biskop i Jerusalem. Bruges stadig af syriske kirker. Nuværende form fra det 5. årh. En tilføjelse fra 4. årh. under Store Indgang (frembærelse af brød og vin): “Lad alt dødeligt kød tie”, også optaget i Basilios- og Chrysostomos-liturgierne, hvor den nu bruges Påske-lørdag og på Skt. Jakobs dag, 23/10. Den synges også i Bethlehemskirken, men her sker det Askeonsdag.
2. Byzantinske liturgier (på græsk):
A. Basilios Påbegyndt af Basilios, d. 379 som biskop af Cæsarea. Bygger på Jakobsliturgien.
Delvis erstattet af Chrysostomos, men bruges fortsat ca. 10 gange om året: til Jul, Epifani (= Hellig Tre Konger) og i fastetiden inkl. Skærtorsdag og Påskelørdag Basilios har også skrevet to klosterregler. I Bethlehemskirken bruger vi dog Basilios-liturgien efter koptisk tradition.
B. Chrysostomos
Påbegyndt af Johannes Chrysostomos, d. 407 som biskop af Konstantinopel.
Bygger på Basilios. Vigtigste liturgi i den ortodokse kirke. Johannes Chrysostomos varen begavet prædikant.
Tilføjelser til Basilios og Chrysostomos: Trosbekendelsen og Kerubhymnen, ca. 530.
C. Forudindviede gavers liturgi
Tillagt Gregor den Store, d. 604 som pave af Rom. Han var, inden han blev pave, pavestolens ambassadør ved kejseren i Konstantinopel. Aftensangsliturgi med elementer fra nadverritualet, som nu holdes om morgenen (!) pga. fastereglerne. Bruges onsdag og fredag i fastetiden foruden mandag og tirsdag i stille uge, hvor man ikke må indvie nadveren, og derfor bruger indviede elementer fra foregående søndag. Kerubhymnen erstattes ved den Store Indgang af “Nu er Himlenes magter usynligt her”, som derfor synges ved Langfredagsgudstjenesten i Bethle-hemskirken.
3. Slaviske kirker (Den største er den russiske)
Følger de byzantinske, men anvender kirkeslavisk i stedet for græsk og udvikler derfor deres egen musik.
4. Koptiske kirke Den Koptiske kirke
5. Latinske liturgi
Liturgien i Rom var på græsk indtil omkring år300, hvorefter den var på latin, dog bevaredes “Kyrie” på græsk og “Amen”, “Alleluja” og “Osanna” fra hebræisk. Revideret af pave Gregor den store, d. 604, der gav den sin endelige form. Rom begyndte som den sidste provins at bruge Trosbekendelsen i1014. Romermessen blev igen revideret 1570 i forbindelse med Tridentinerkoncilet (og senere). Indtil1570 fandtes flere regionale former med egne musikvarianter: Ambrosianske i Milano, Mozarabiske i Torino og Gallikanske i Tyskland/Frankrig. Kun den Ambrosianske overlevede og bruges fortsat. Romermessen revideredes sidst i1970 efter Andet Vatikankoncil. Hovedsproget er fortsat - i teorien - latin, men messen fejres oftest på modersmålet. Indeholder fire eukaristibønner(nadverritualer), hvoraf én er en variant af den byzantinske Basilios-liturgi.
6. Lutherske Liturgier
Fomula Missæ (latinsk) fra 1523 blev forlæg forden svenske kirkes liturgi, mens Deutsche Messe fra 1526 blev forlæg for tysk og dansk liturgi.
7. Reformerte Liturgier
Er hovedsageligt udviklet fra“pronaus”, et indskud i Romermessen på moders-målet, der brugtes i senmiddelalderen i missionsområderne. Det bestod af disse elementer: Prædiken, Forbøn med Fadervor, Fælles syndsbekendelse og absolu-tion, Trosbekendelsen, Fadervor og De Ti Bud, Bekendtgørelser og lysning til brudevielse.
Bethlehemskirkens Kantor 2010 (rev. 2019)