Klassiske gudstjenesteliturgier I Bethlehemskirken bruger vi af og til en version af Basilios-liturgien som nadverritual. Det er en af de klassiske liturgier,.som alle følger den samme struktur. Her er en oversigt over de vigtigste.

1. Jakobsliturgien (på Aramæisk, findes også på græsk)

Påbegyndt af Herrens broder, Jakob, d. 62 som den første biskop i Jerusalem. Bruges stadig af syriske kirker. Nuværende form fra det 5. årh. En tilføjelse fra 4. årh. under Store Indgang (frembærelse af brød og vin): “Lad alt dødeligt kød tie”, også optaget iBasilios- og Chrysostomos-liturgierne, hvor den nu bruges Påskelørdag og på Skt. Jakobs dag, 23/10. Den synges også i Bethlehemskirken, men her sker det Askeonsdag.

2. Byzantinske liturgier(på græsk):

A. Basilios

Påbegyndt af Basilios, d. 379 som biskop af Cæsarea. Bygger på Jakobsliturgien. Delvis erstattet af Chrysostomos, men bruges fortsat ca. 10 gange om året: til Jul, Epifani (= Hellig Tre Konger) og ifastetiden inklSkærtorsdag og Påskelørdag Basilios har også skrevet to klosterregler.

B. Chrysostomos

Påbegyndt af Johannes Chrysostomos, d. 407 som biskop af Konstantinopel. Bygger på Basilios. Vigtigste liturgi i den ortodokse kirke. Johannes Chrysostomos varen begavet prædikant.

Tilføjelser til Basilios og Chrysostomos:

Trosbekendelsen og Kerubhymnen, ca. 530.

C. Forudindviede gavers liturgi

Tillagt Gregor den Store, d. 604 som pave af Rom. Han var, inden han blev pave, pavestolens ambassadør ved kejseren i Konstantinopel. Aftensangsliturgi med elementer fra nadverritualet, som nu holdes om morgenen (!) pga. fastereglerne. Bruges onsdag og fredag i fastetiden foruden mandag og tirsdag i stille uge, hvor man ikke må indvie nadveren, og derfor bruger indviede elementer fra foregående søndag. Kerubhymnen erstattes ved den Store Indgang af “Nu er Himlenes magter usynligt her”, som derfor synges ved Langfredagsgudstjenesten i Bethlehemskirken.

4. Koptiske kirke

haren variant af Basilios-liturgien. Den fejres også på svensk (i Bjärka-Säby af Peter Halldorf) og tidligere blev den også fejret på dansk i Bethlehemskirken. Kopterne har også deres egen Markusliturgi, som er påbegyndt af apostlen Markus, kirkens grundlægger. Den bruges dog sjældent.

3. Slaviske kirker

Følger de byzantinske, men anvender kirkeslavisk i stedet for græsk og udvikler derfor deres egen musik.

4. Latinske liturgi

Liturgien i Rom var på græsk indtil omkring år 300, hvorefter den var på latin, dog bevaredes “Kyrie” på græsk og “Amen”, “Alleluja” og “Osanna” fra hebræisk. Revideret af pave Gregor den store, d. 604, der gav den sin endelige form. Rom begyndte som den sidste provins at bruge Trosbekendelsen i1014. Romermessen blev igen revideret 1570 i forbindelse med Tridentinerkoncilet (og senere). Indtil1570 fandtes flere regionale former med egne musikvarianter: Ambrosianske i Milano, Mozarabiske i Torino og Gallikanske i Tyskland/Frankrig. Kun den Ambrosianske overlevede og bruges fortsat. Romermessen revideredes sidst i1970 efter Andet Vatikankoncil. Hovedsproget er fortsat - i teorien - latin, men messen fejres oftest på modersmålet. Indeholder fire eukaristibønner(nadverritualer), hvoraf én er en variant af den byzantinske Basilios-liturgi.

5. Romerkirken

Forskellige regionale liturgier indtil 1570, hvorefter Tridentidermessen blev enerådende. Større liturgirevision efter 2. Vatikankoncil 1962-65, hvor bl.a. modersmålene blev endeligt anerkendt. Gregoriansk Sang er kirkens klassiske tradition, men blev efterhånden suppleret af andre, mere lokale musikformer.

6. Lutherske Liturgier

Fomula Missæ (latinsk) fra 1523 blev forlæg forden svenske kirkes liturgi, mens Deutsche Messe fra 1526 blev forlæg for tysk og dansk liturgi. Den danske liturgi brugte dog latin på højtidsdage, indtil det blev afskaffet 1640.

7. Reformerte Liturgier

Er hovedsageligt udviklet fra“pronaus”, et indskud i Romermessen på modersmålet, der brugtes i senmiddelalderen i missionsområderne. Det bestod af disse elementer: Prædiken, Forbøn med Fadervor, Fælles syndsbekendelse og absolution, Trosbekendelsen, Fadervor og De Ti Bud, Bekendtgørelser og lysning til brudevielse.