12/05/2026 0 Kommentarer
Konfirmationsundervisning 2026/2027
Konfirmationsundervisning 2026/2027
# Nyheder

Konfirmationsundervisning 2026/2027
Hvis du gerne vil konfirmeres i 2027, skal du gå til konfirmationsundervisning.
Konfirmationsforberedelsen i Bethlehemskirken foregår 16 onsdage. 8 i efteråret og 8 i foråret, hvor konfirmanderne mødes kl. 16.15 til 19.00. Her vil vi sammen med præsten, Martin, gå på opdagelse i kirkens liv og traditioner og finde ud af, hvad kirken kan betyde i vores liv. Vi skal berøre temaer som tro, tvivl, venskab, kærlighed, bibelen, død, dåb og finde ud af hvem Jesus var. Vi skal spise sammen, lave konkurrencer, have det sjovt og møde andre unge der er frivillige i kirken og møde kirkens sociale arbejde. Derud over skal vi løbet af konfirmationstiden deltage i en række gudstjenester og andre aktiviteter.
Du behøver ikke være døbt for at deltage i konfirmationsforberedelsen. Men hvis du gerne vil konfirmeres, skal vi finde et tidspunkt, hvor du kan blive døbt. Du er også velkommen, hvis du tilhører en anden religion eller blot er nysgerrig på kristendommen.
Undervisingen er for unge der går i enten 7. eller 8. klasse
Tilmeld dig til konfirmand i Bethlehem Sogn ved hjælp af folkekirkens konfirmandtilmelding: https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/konfirmation/konfirmandtilmelding
Når du tilmelder dit barn på folkekirken.dk, må du meget gerne samtidig give sognepræst Martin Drengsgaard besked på sognepraest@bethlehemskirken.dk eller telefonisk 20878657.
Tilmelding skal ske inden 30. august 2026
Datoen for selve konfirmation er sat til d. 6. maj 2027. Hvis der ønskes en anden dato, kan vi snakke om det.
Første gang vi mødes er onsdag d. 9. september kl. 16.15, hvor vi har konfirmandindskrivning. Den dag skal alle konfirmander tage sine forældre med. Resten af tiden bliver uden forældre.
De andre datoer er følgnede:
16 september, 30 september, 7 oktober, 28 oktober, 11 november, 25 november, 9 december, 13 januar, 27 januar, 10 februar, 24 februar, 10 marts, 17 marts, 7 april, 21 april, 28. april
Der kan opstå ændringer og der vil også være et enkelt weekend arrangement, som ikke er fastlagt endnu.
Kommentarer