Flemming Baatz Kristensen, sognepræst emeritus fra Skt Pauls Kirke i Århus var forbi Bethlehemskirken i Påsken 2026. Her fortæller han hvad han oplevede. 

Jeg har som kirkegænger siden jeg var 12 og som sognepræst i 41 år oplevet mange gode og stærke påskefejringer -  men aldrig som i år!

Den foregik i Bethlehemskirken i København i en lille sognekirkebygning, som er bygget ind i kareerne på Nørrebro på Åboulevarden 8 lige ved søerne ikke langt fra den sorte firkant.

I den kirke er der højt til loftet!

Løfter man blikket, er det højt op til lofthvælvingen.

Og der er megen himmel over den kirke: tilbedelsen og lovprisningen er rig i form af dyb, høj og slidstærk liturgi og salmer og nutidige rytmiske sange i god forening.

Og der er højt til loftet også på den måde at det er en menneskelig kirke med plads til mennesker i alle aldre, typer, sind, ingen er forkerte, med plads til de skæve (så kan vi jo alle være der!) Og de er der! Og man lever med lidt af hvert.

Prædikenerne er nærværende og møder os i vores livs sammensathed med korset og opstandelsen.

 Palmesøndag gik vi i procession gennem et område i sognet og sang lovsange.

 Mandag til onsdag: tre korte aftengudstjenester med de første evangeliers passionsberetninger med tilhørende korte betragtninger fra aftenens prædikant hentet udefra. Vi var ikke mange, men godt at være med til. Alt skal ikke måles på antallet.

 Skærtorsdag med påskemåltid i menighedshuset. Fodvaskning for dem der ville i utvungent frihed, nadver i kirken med rigere nadverliturgi end vanligt, læsning af afskedstalerne, alteret blev afklædt og vi gik stille ud af kirken.

 Langfredag blev der prædiket. Og vi kunne gå frem og knæle ved et kors i korbuen. Kl 17 samledes nogle af os igen til gravlæggelsen.

 Påskelørdag er årets begivenhed og store fest i Bethlehemskirken med Påskemidnatsmesse i 2 en halv time fra kl 21 i en stuvende fyldt kirke! Uden at det blev langtrungent og kedeligt. Og den fik ikke for lidt.

En 8-årig havde fødselsdag og han havde bestemt hvad der skulle ske. Et af hans ønsker lød: “alle som vil, må gerne gå med i Bethlehemskirken i aften!” Og der var mange børn med.

Vi endte ude på Åboulevarden hvor “Kristus er opstanden! Ja, han er sandelig opstanden!” blev råbt ud på boulevarden mens vi stod med lys i hænderne!

Bethlehemskirken er Nørrebrosk dristig og pågående uden at være anmassende.

Herefter var der fest i Menighedssalen med et kæmpepåskeæg, dejlig mad og drikke, vi stod som sild en tønde, godt at vi er ovre corona, folk nød det og der blev danset lystigt! 

Da jeg kom hjem og faldt i søvn, vågnede jeg flere gange og ligefrem følte hvad opstandelse er.

Påskedag: Højmesse kl 11, der blev gjort noget ud af det i en pænt besøgt menighed. Krudtet var brugt af de fleste til påskemidnatsmessen.

Anden påskedag var der kaffe-kirke i menighedshuset med morgenkaffe, koret sang, vi sang påskesalmer og talte ved bordene om en påsketekst og delte erfaringer om tro og tvivl sluttende med nadver. 

Jeg har aldrig mødt nogen folkekirke med så rig en påskefejring! Folkekirken når den er bedst.

I dyb respekt for det de har gjort i mange år vil jeg bare opfordre: se til Bethlehem! 

Alle kan ikke alt det de gør,  men hør dem ad om hvordan de gør.  Vi kan lære noget og vi er kan mere end vi tror, når vi vil! Og hvad er stærkere end at gennemleve påsken og inddrage mennesker i påskens fest?!

Seks stjerner til Bethlehemskirken på Nørrebro!

Flemming Baatz Kristensen, pensioneret sognepræst, Risskov.