Hvordan har jeg dog bedrøvet dig? Prædiken af Ole Skjerbæk Madsen til Langfredag 2017

Hvordan har jeg dog bedrøvet dig? Prædiken af Ole Skjerbæk Madsen til Langfredag 2017

Hvordan har jeg dog bedrøvet dig? Prædiken af Ole Skjerbæk Madsen til Langfredag 2017

# prædikener i påsken

Hvordan har jeg dog bedrøvet dig? Prædiken af Ole Skjerbæk Madsen til Langfredag 2017

Hvordan har jeg dog bedrøvet dig?

Prædiken af Ole Skjerbæk Madsen til Langfredag 2017

Kære søstre og brødre i Kristus Jesus!

Når vi senere i gudstjenesten har hørt lidelseshistorien og bedt for verden, ønsker vi at vise vor korfæstede frelser al vor kærlighed. Derfor opfordrer præsten menigheden til at tilbede Kristus, vor Gud! Hvorefter præster og diakoner knæler ved korset. Koret synger derefter en forkortet udgave af den lidende frelsers bebrejdelser af sit folk (Improperierne):

”Mit folk, hvad har jeg gjort dig? Og hvordan har jeg bedrøvet dig? Svar mig dog og tal.” Vi svarer med den trefoldige bøn om forbarmelse, som synges på latin, græsk og dansk.

Bebrejdelserne har hentet inspiration fra Mikas bog, 6. kapitel:

Mit folk, hvad har jeg gjort dig, hvad har jeg besværet dig med? Svar mig! Jeg førte dig op fra Egypten, jeg udfriede dig fra trællehuset. I spidsen for dig sendte jeg Moses og Aron og Mirjam.”

Tilsvarende spørger Jesus sin menighed i langfredagens liturgi og fortsætter ifølge den længere og oprindelige tekst:

”Fordi jeg førte dig ud af Ægyptens land, har du beredt din frelser korset.” Og så er det vi svarer: ”Hellige Gud, hellige stærke, hellige udødelige” forbarm dig over os!”

Jesus fortsætter med at opregne begivenheder fra Guds folks historie. De slukker Jesu tørst med eddike, selvom han havde gjort folket til sin skønneste vingård; de piskede ham, selvom han havde hjemsøgt Ægypten med de ti plager for at befri dem; de overgav ham til hans fjender, selvom han befriede dem fra slaveriet; de åbnede hans side med et spyd, selvom han åbnede Det røde Havs vande, så at de kunne gå tørskoede gennem havet til frihed. ”Jeg ophøjede dig med stor vælde, og du hængte mig op på korsets træ. Mit folk, hvad har jeg gjort dig? Og hvordan har jeg bedrøvet dig?”

Denne tekst er blevet så stærk for mig i år, fordi vi som menighed er i en proces, hvor vi spørger, hvad Gud har på hjerte for os som menighed. Og selvom om det jeg deler nu, handler meget om Bethlehemskirkens menighed, kan det også gælde andre menigheder – så selvom du måske ikke kommer her hos os jævnligt – så lad være med at holde dig selv udenfor og tænke: Godt at Jesus kun bebrejder Betlehemskirken – for det kunne tænkes, at du er her i dag, fordi Gud Helligånd også vil minde dig om noget i dit eget liv eller din menigheds liv, som bedrøver Jesus.

Jeg tror, at der er en smerte i Guds hjerte over, at vi ikke har forvaltet hans velsignelser godt – ikke mindst fordi vi har givet rum for mistillid og som en frugt deraf dårlig snak om hinanden. Vi har ikke opretholdt rummelighed for hinandens gaver og svigter derfor enheden. Specielt har vi mistet modet til at give tilstrækkelig plads for at prøve noget nyt: at gå ud i det ukendte.

Heroverfor har vi så vidnesbyrdene om Guds velsignelser og handlinger i menighedens historie. Det burde give os en ny pionerånd og en ny rummelighed og plads for en større mangfoldighed af de forskelligste nådegaver og tjenester.

Ved et bedemøde mandag 20/3 fik en af deltagerne et billede af et træ i dårlig jord. Den dårlige jord er vore uforløste og uforsonede relationer, og det er som følge heraf  løgne og forvrængede forestillinger om hinanden.

Det er, fordi vi er Jesu Kristi legeme, at mange af os lider i denne situation:

- lider, fordi vi alle lider, hvis bare én legemsdel ikke har det godt

- lider, fordi Kristus lider.

Eller som en anden udtrykte det ved samme bedemøde: Vi må bede om barmhjertighed. Vi beder om så mange andre ting, men alt for sjældent om barmhjertighed. Skyldes det en falsk stolthed: at vi lever mere i en falsk forestilling om os selv som den næstbedste af alle menigheder, når sandheden er en anden: at vi er skrøbelige, en uperfekt menighed, som har brug for at forsones med Gud? Er vi faldet fra vor første kærlighed? Men Guds barmhjertighed er større og kan gøre os bløde og formbare (som en anden deltager i bedemødet udtrykte det), så vi får Kristi sindelag.

Det er derfor Jesu bebrejdelser i dag følges af vores bøn: Forbarm dig over os!

Denne dag står vi ansigt til ansigt med vor korsfæstede frelser, hvis side gennembores af soldatens spyd, så der flyder vand og blod fra hans sårede hjerte. Vand og blod handler om renselse og liv, sandhed og retfærd (ret færden med Gud og derfor også med hinanden). Vand og blod er udtryk for Guds barmhjertighed, at Gud i Jesus Kristus har åbnet sit hjerte for os. Gud i Kristus lider under vores troløshed – den troløshed, Jesus Kristus bebrejder os i dag, men Gud i Kristus træder altså også ind i lidelsen for at forsone os med sig og gøre os frie. Jesus Kristus genopretter relationen mellem Gud og os, så at Guds Rige kan have et indbrudssted i verden – også i vor menighed.

Hellige Gud! Hellige Stærke! Hellige Udødelige! Forbarm dig over os – og over hele verden.

Jeg sluttede prædikenen med at henvise til de ni dages bøn om barmhjertighed, som Sr. Faustina, en polsk nonne, som kaldes barmhjertighedens apostel, har introduceret: https://gudsbarmhjertighed.wordpress.com/novena/ og https://barmhjertigheden.wordpress.com/koronka-rosenkrans-til-guds-barmhjertighed/

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed