02/07/2024 0 Kommentarer
Vejledning i at finde sine nådegaver
Vejledning i at finde sine nådegaver
# Inspiration

Vejledning i at finde sine nådegaver
Vejledning i at finde sine nådegaver
Sæt dig godt til rette i en stilling, som gør, at du ubesværet kan trække vejret frit og samle dine tanker.
Bed om Helligånden:
Kom, Helligånd, i Jesu Kristi navn! Luk mit hjerte, mine tanker og følelser op for dig. Rens mig for alt, hvad der blokerer for Guds nådes virksomhed i mig, og giv mig et rent og helt hjerte. Giv mig del i din visdom, lad mig kende mig selv, som Gud kender mig, og vis mig Guds kærlighed, sådan som Gud har elsket mig i Mesteren Jesus.
Hvil i dit åndedræt uden at lave det om. Tænk på at du drager ånde i Guds Åndedræt. Du lever, ånder og er i Gud. Når du hviler i Guds nærhed, beder du:
Gud, hjælp mig ved din Ånd til at se tilbage på dagen, som er gået eller på den sidste uge; vis mig, hvor jeg gjorde en forskel!
Se nu de mennesker for dig, som du var sammen med eller mødte; hvem har hvilke behov? Hvor har du en indsigt, en evne til at møde deres behov… Bed nu til Gud:
Gud, jeg oplever, at de ord jeg sagde til NN, gav hende nyt mod, eller: jeg oplever, at du lod mig forstå NN’s situation, og at jeg fik delt det med ham, så at han fik håb på ny, eller: jeg oplever, at du lod mig bruge mine evner, sådan at det virkelig gjorde en forskel i NN’s liv eller … … Gud, var det mere end en tilfældighed? Er det, jeg oplevede et fingerpeg fra dig om mine nådegaver, om hvordan jeg kan tjene andre mennesker? Jeg beder dig bekræfte det for mig! Må din Hellige Ånd altid være med mig og lede mig i mit møde med andre mennesker. Tak, i Jesu Kristi navn!
Vent lidt i stilhed. Måske giver Gud dig et billede, et ord, en tanke eller bare en vished og en fred, som kan bekræfte din tjeneste og dine nådegaver. Måske oplever du bare en dyb indre fred og en ny opmærksomhed på mennesker på din vej - og med ét står du igen i en situation, hvor dit nærvær gør en forskel.
Det er godt at være med i et fællesskab af andre mennesker, som ønsker at leve i den tjenende kærlighed og efter Jesu forbillede. I mange kristne menigheder kan du få hjælp til at vokse i din tjeneste og til at finde dine nådegaver. De fleste mennesker har behov for en introduktion til kristendommen for at finde deres nådegaver. Mange oplever, at de i mindre grupper kan afprøve deres nådegaver og vokse i en mere sikker brug af gaverne, fordi gruppens medlemmer hjælper hinanden dermed. Det vil derfor være godt at finde en menighed, hvor der er sådanne smågrupper, som ofte kaldes cellegrupper, eller hvor man indbyder til Alpha-kurser.
Kommentarer