02/07/2024 0 Kommentarer
Ni dages bøn - mellem Kristi Himmelfart og Pinse - Novene
Ni dages bøn - mellem Kristi Himmelfart og Pinse - Novene
# Kirkeåret

Ni dages bøn - mellem Kristi Himmelfart og Pinse - Novene
I Apostlenes gerninger i Det nye Testamente fortælles det:
"I min første bog fortalte jeg dig, Theofilus, om alt det, som Jesus gjorde og lærte fra begyndelsen lige til den dag, han blev taget op til himlen, efter at han ved Helligånden havde givet sine befalinger til de apostle, han havde udvalgt.
Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige. Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet – »om det har I hørt mig sige: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.« Mens de nu var sammen, spurgte de ham: »Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?« Han svarede: »Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.«
Jesu himmelfart
Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne. Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: »Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.« Så vendte de tilbage til Jerusalem fra Oliebjerget, som ligger tæt ved Jerusalem, kun en sabbatsvej derfra. Da de var kommet ind i byen, gik de op i salen ovenpå, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus' søn, og zeloten Simon og Judas, Jakobs søn. v14 De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinderne og Jesu mor Maria og hans brødre.
Der er altså tale om ni dage mellem Jesu Himmelfart og den dag da han fra sin plads hos Gud sender sin Ånd over disciplene. Han havde sagt at de skulle vente på ham. Intenst.
De ni dage har givet en model til en periode i bøn med fokus på et eller flere emner man har på hjerte. Det kan være bøn for noget i ens eget liv, for en andens eller for Kirken eller Verden.
Igennem de ni dage kan man bede den samme bøn alle dage eller bede for flere ting fra dag til dag måske efter en liste så man ved at man kommer igennem det man har sat sig for inden nidagesbønnen begynder.
Mange kristne over hele Jorden beder i denne tid for Helligåndens kraft til den enkelte, til kirken og til verden.
Bed med.
Kommentarer