Passionsgudstjeneste ifølge Matthæus v. stud. teol. Conrad Thorup Elmelund

Passionsgudstjeneste ifølge Matthæus v. stud. teol. Conrad Thorup Elmelund

Passionsgudstjeneste ifølge Matthæus v. stud. teol. Conrad Thorup Elmelund

# prædikener i påsken

Passionsgudstjeneste ifølge Matthæus v. stud. teol. Conrad Thorup Elmelund

Matthæuspassionen, som vi nu har læst en god del af, præsenterer på en særlig måde Jesus som Herrens lidende tjener, der omtales i Esajas 53.
De ting Matthæus har lagt vægt på, og de detaljer han nævner peger tilbage til
Esajas 53.
Teksten vi læste starter med at Jesus to dage før påsken er færdig med sin sidste store tale, nemlig oliebjergstalen.
Jesus har talt om de sidste tider, og han på den måde afsluttet hele sin undervisning.
Han vender nu blikket mod påsken. Jesus forudsiger igen sin død, som han så mange gange før har gjort.
Han går altså med åbne øjne ind i det der skal ske. Han ved at han skal korsfæstes.
Begivenhederne kommer ikke til at overraske ham.
Der er ingen som kommer til at fange ham mod hans vilje.
Når han siger, at han skal korsfæstes, så er det fordi han ved, at han er Herrens lidende tjener, hvis hænder og fødder skal gennembores. Vi hører så om konspirationsplanerne
mod Jesus, og at Jesus var på besøg hos Simon den spedalske, og hvordan en
kvinde og hælder en meget kostbar olie ud over Jesus.
Johannesevangeliet fortæller os at det var Maria, Lazarus’ søster.
Maria var taknemmelig.
Det er også helt tydeligt, at forskellen på Jesus og disciplene fremhæves.
Disciplene er snæversynede.
De er ikke opmærksomme på de kommende begivenheder, selvom Jesus mange gange har prøvet at rette deres opmærksomhed mod dem.
De er derimod bekymrede over de penge, som olien kunne have været solgt for.
Jesus derimod ved, at han snart skal begraves, og han ved, at det ikke bliver på den sædvanlige måde.
Der bliver ikke tid til at salve hans krop i olie.
Jesus ved, at han er Herrens lidende tjener, der får grav blandt forbrydere og
gravplads blandt de rige.
Når Judas går til ypperstepræsterne så bindes der en knude på disciplenes pengeglæde og ypperstepræsternes konspirationsplaner. Det er sådan begivenhederne vil udfolde sig.
Så springer vi i læsningen et langt stykke af Matthæusevangeliet over.
I det mellemliggende stykke har Jesus indstiftet nadveren, og sagt at hans blod udgydes for mange til syndernes forladelse.
Igen gør han klart, næsten med et citat, at han ved at han er Herrens lidende tjener, som skal udgyde sit liv til døden og bære de manges synd. Vores læsning forsætter med, at Jesus
nu er til forhør hos Pilatus.
Han svarer ikke Pilatus et ord, selvom Pilatus stiller mange spørgsmål og
ypperstepræsterne anklagede ham.
Jesus ved, at han er Herrens lidende tjener, der er som et får, der er stumt
når det føres til slagtning. Som et får der ikke åbner sin mund, når det klippes.
Pilatus bedømmer Jesus til at være uskyldig,
og at han bedømmer, at Jesus er blevet udleveret pga. ypperstepræsternes
misundelse.
Han forsøger at benåde Jesus, men folket vil hellere have Barabbas.
Pilatus giver folket deres vilje, og de kvitterer med at nedkalde den skyld, Pilatus
frasiger sig, over dem selv.
De ved ikke, at han er Herrens lidende tjener, som tages bort fra fængsel og
dom og bliver ramt for folkets skyld.
Soldaterne tager så Jesus med sig.
Først fik han tæsk af præsterne, nu får han tæsk og pisk af soldaterne.
De håner ham foran hele regimentet, og opfylder dermed profetien fra Esajas
50:6 om Herrens lidende tjener: ”Jeg lod dem slå min ryg og rive skægget ud af
mine kinder. Jeg skjulte ikke mit ansigt for skændsler og for spyt.”
På vej ud bliver Simon fra Kyrene tvunget til at bære Jesu kors.
Jesus er for medtaget til selv at bære den. Hvis nogen vil tvinge dig til at gå
én mil med dem, så gå to havde Jesus sagt.
Jesus får vin med malurt, og senere bliver han tilbudt eddike.
Soldaterne kaster lod om Jesu tøj.
Matthæus nævner mange detaljer som disse for at fortælle os, at hvad der sker
med Jesus var ikke tilfældigt. Det var længe profeteret. Både malurten, eddiken
og soldaternes lodtrækning. Det var Herrens vilje at knuse ham med skam.
Jesus bliver nu hånet af alle på korset.
De forbipasserende håner ham: ”Frels dig selv, hvis du er Guds søn”.
Men Jesus ved, at han netop ved ikke at frelse sig selv, skal frelse andre ved
sin død.
Ypperstepræsterne, de skriftkloge, de ældste håner ham.
Men de var nok ikke så skriftkloge alligevel, for de forstår ikke at Herrens
lidende tjener ved sin død netop er lydig mod Gud.
De forstår ikke, at Jesus netop i lidelsen viser sig at være Guds lydige søn.
Ypperstepræsterne siger, at de vil tro, hvis han steg ned fra korset.
At Jesus lider, er for dem et bevis på at han ikke var Messias. De vil derfor ikke tro.
Men det skete som Esajas skrev: ”Hvem troede på det vi hørte?”.
Her kulminere ledernes forkastelse af Jesus. Han var igen med Esajas ord:
”Foragtet og opgivet af mennesker”
Mørket falder over jorden, og Jesus
råber: Min Gud, hvorfor har du forladt mig?
Jesus ved hvorfor Gud har forladt ham.
Det har han talt om mange gange, bl.a. dagen før ved nadverens indstiftelse.
Det var derfor han kom til jorden. Men ved at citere overskriften af salme 22, sætter han sin død ind i salmens ramme.
Salmen slutter med Guds indgriben.
Jesus ved, at Gud vil gribe ind. Og
så dør han…!
Soldaterne bliver bange, da de ser jordskælvet lige efter Jesu skrig. Måske blev de også bange pga. at mørket forsvandt. Soldaterne, som har korsfæstet ham konkluderer : ”Sandelig, han var Guds søn”.
De har nok ikke indset betydningen af Jesu død, sådan som han selv havde. Vi kan også have en lignende konklusion på beretningen. Denne gode mand døde en pinefuld død. Det var surt. Det var ærgerligt. For det er først, når vi som Esajas forstår betydningen af Jesu død, at vi begynder at værdsætte hans offer. Det er når vi som Esajas indser, at det var for os han blev ramt. Der mærker vi hans kærlighed. Når vi indser, at han led for os. At han I frygt svedte blod, for at vi i tryghed skal smile.
At han blev syg, for at vi kan blive raske.
At han blev fængslet, for at vi kan blive befriet.
Han blev dømt, for at vi kan blive frifundet.
At han blev straffet, for at vi kan blive tilgivet.
At han blev tortureret, for at vi kan blive helbredt.
Han gik ind i mørket, for at lede os ud i lyset.
Han lod sig spytte på, for at hædre os
Han gik ind i lidelsen frivilligt - med åbne øjne.
Når han nu sådan har lidt, for at bringe os til ære, hvor meget mere bør vi da ikke leve for at ære ham. Amen!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed