02/07/2024 0 Kommentarer
Fastetiden
Fastetiden
# Kirkeåret

Fastetiden
Fastetiden består af alle 40 hverdage frem mod påskedag. I år begynder fastetiden onsdag 1. marts.
Forbilledet for fastetiden er Jesu fyrre dages kamp i ørkenen (Matthæus-evangeliet 4,1). Fastetiden giver mulighed for fordybelse. Det er en forberedelsestid frem mod påskeugen og Jesu opstandelse.
I gamle dage var fastetiden en tid, hvor man levede ekstra mådeholdent med maden. Også i dag vil det give god mening for mange af os. Men hvad med at lade fastetiden komme til udtryk på nogle af de andre områder, hvor vi let kommer ind i overforbrug eller afhængighed?
Hvad med en faste fra med den uendelige strøm af informationer? Fra tv, internet og statusopdateringer? Så får du foræret ny tid til at pleje dine relationer, spise sammen med andre, føre samtaler om livet, mærke hjertet banke. Og varm så hjertet med en ugentlig gudstjeneste!
Der kan du finde ro til at genoptage de bønner, der måske er forstummet i dit liv. Lytte til det glædelige budskab om Jesus… verdens frelser og forsoner!
Fastetiden er muligheden for at give afkald på dele af det, der normalt fylder i vores hverdag, og bruge den nyfundne tid på at skærpe blikket for andre ting i livet, og se hen til Jesus, hvem han er og hvad han har gjort.
Måske er det tiden, hvor du…
finder ro til at genoptage de bønner, der er forstummet i dit liv?
får læst den kristne bog, du længe har tænkt på at læse, men ikke har taget dig tid til?
får læst et helt skrift i Bibelen – f.eks. et evangelium – langsomt og fra begyndelsen til slutningen?
afmonterer TV’et fra væggen, smiler til de frakoblede kabler og bruger den nyfundne tid til at pleje relationer?
Hermed er et par idéer til fastetiden givet videre!
Lånt fra Skjern Bykirke
Kommentarer