Skriften på væggen

v. Erik Hviid Larsen
Indimellem kan man blive forundret, ja helt forbavset, i en sådan grad, at man ikke helt tror sine egne øjne.
Jeg fik måske et slags deja-vu fra min søndagsskoletid under et besøg i Kina kort før jul.
I Nanjing, ved indgangen til Sunshine Home, et center for udviklingshæmmede, der tilhører DPF, Nanjing Disabled Persons’ Federation (et offentligt program for udviklingshæmmede) har man valgt et formål for centerets virksomhed, som, jeg syntes, lød bekendt.
’ . . . at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed.’
Formålet er nemlig hentet fra formålsparagraffen i UN’s handicapkonvention. Men Kina har jo ikke underskrevet menneskeretskonventionen – så . . .
Her er det, at deja-vu’et dukker op. Det er beretningen fra Daniels bog med skriften på væggen. Om at blive vejet, bedømt og vurderet.
Jeg er ikke Kinaekspert, har kun været der en enkelt gang, ved alt for lidt om forholdene i Kina og er sikkert meget politisk ukorrekt med min iagttagelse – men jeg læser skriften på væggen – og spørger mig selv, om jeg har set et lignende i Danmark. Igen bliver min uvidenhed stillet til skue, for det mener jeg ikke, jeg har. Hvis du har, er du velkommen til at kontakte mig, så jeg kan få et billede til min samling og få oplyst min uvidenhed.
Men skriften på væggen fortæller mig, at dialog og nærvær er det, der kan skabe forandringer. Forandringerne bliver næret af de forventninger, vi har til hinanden. Forventningen om at skabe rammer for mennesker med særlige behov, rammer, der tilgodeser de svageste og giver livsbetingelser for de mest udsatte. Når dialogen tager nærværet, tilstedeværelsen ved hånden – ja, så får forventningerne ben at gå på og et hjerte at virke med.
Den barmhjertige samaritaner er ikke gået af mode – heller ikke i Kina. Diakonalt arbejde i gensidig respekt for hinanden, hvor ordene får krop og bliver til handlinger, hvor vi prøver at forstå hinandens forudsætninger og forventninger, vil aldrig gå af mode – for dem, der falder blandt røvere.
Men det kalder til en åbenhed og lydhørhed over for hinanden, samtidig med at nogen tør tage det første skridt og tale klart. Som den barmhjertige gør det ved at hælde vin og olie i den sønderslåedes sår og endda betaler for opholdet på herberget.
Mit Kinabesøg giver mig håb om, at mine forventninger om gode tider for Kinas mennesker med særlige behov ikke bliver til skamme.
Ser vi skriften på væggen?

Erik Hviid Larsen, præst for børn og unge med særlige behov i Københavns Stift.

Besøget var tilrettelagt af Areopagos. Vi besøgte Home of Grace – YMCAs projektet for udviklingshæmmede og underviste forældrene om livet med et udviklingshæmmet barn. DPF (det offentlige) og YMCA (en NGO) samarbejder om programmer for udviklingshæmmede i Nanjing.
Nanjing DPF’s model bliver National model de kommende år.
Sammen med Nanjing DPF får YMCA projektet betydning for fremtidens tilbud til udviklingshæmmede i hele Kina.