Helligtrekonger: Tilbedelse, renselse, enhed. Prædiken af Ole Skjerbæk Madsen til Epifani 2016.

Helligtrekonger: Tilbedelse, renselse, enhed. Prædiken af Ole Skjerbæk Madsen til Epifani 2016.

Helligtrekonger: Tilbedelse, renselse, enhed. Prædiken af Ole Skjerbæk Madsen til Epifani 2016.

# Notitser

Helligtrekonger: Tilbedelse, renselse, enhed. Prædiken af Ole Skjerbæk Madsen til Epifani 2016.

Tilbedelse, renselse, enhed.

Prædiken af Ole Skjerbæk Madsen til Epifani 2016.

Kære søstre og brødre i Kristus Jesus!

Hellig3kongersaften fejrer vi epfani, festen for Herrens herligheds åbenbarelse. Epifani betyder tilsynekomst, og det, vi erfarer i dag, er, at Gud, som er JEG ER DEN JEG ER åbenbarer sig i Jesus. Det er derfor Jesus ved en af jødernes højtider kunne sig: ”JEG ER verdens lys!”

Hebræerbrevet taler om Guds Søn som Guds ”herligheds glans” og Guds ”væsens udtrykte billede” (Hebr. 1,3). Med disse udsagn siges det, at Guds Søn gør Gud sansbar; Guds herlighed er Guds nærvær, og det sammenlignes med lys, der stråler fra en genstand. Gud, som Gud er i sig selv, ligger uden for menneskets opfattelsesevne, men Gud vælger at gøre sig kendt ved sin Søn og ved sin Ånd. Når vi sanser dette nærvær, opleves det som lys. Hebræerbrevet siger, at Gud skabte alle ting ved sin Søn. Skabelsen er Guds tale eller selvmeddelelse. Tilsvarende kalder evangelisten Johannes Guds Søn for Logos, Ordet, og siger, at Ordet var menneskenes lys og liv (Se Johs, 1,1-4). Hebræerbrevet siger videre, at Gud fortsat taler, nu ved at møde os i Jesus Kristus. Johannes taler om, at Ordet blev kød, altså menneske; og at vi derfor ser Guds herlighed i Jesus Kristus (Johs. 1,14). Gud er i Kristus.

Det er dette, vi fejrer i dag. Først fejrer vi, at Gud-i-Jesus blev åbenbaret for de hedenske magikere – som vi har kaldt de hellige tre konger pga. det kostbare gaver, de havde med til Jesus. Gud brugte deres dyrkelse af himlens stjerner som redskab til at forkynde Ordets fødsel som det menneske, i hvem løfterne om en frelserkonge i Davids slægt skulle opfyldes. Jesus er Messias, Kristus, frelserkongen - om end på en uventet måde.

Centrum i epifanien er dog Jesu dåb, hvor Helligånden kommer over ham, og hvor Gud forkynder, at Jesus er hans Søn, Ordet som blev menneske. Gud åbenbarer sin herlighed og sit nærvær i Jesus på en helt speciel måde: Jesus gør fælles sag med uretfærdige mennesker, som ved de er syndere og som frygter Guds brede. Derfor kan Johannes Døber proklamere, at han er Guds Lam, som bærer og fjerner menneskers synder. Jesus døbes for at dø – som en opfyldelse af Esajas’ profeti om Herrens lidende tjener: ”Os til fred kom straf over ham; vi fik lægedom ved hans sår:”

Endelig hører vi om brylluppet i Kana, hvor Jesus forvandler vand til vin ved en bryllupsfest. Det er det første under, Jesus gør. Underne vidner om, at han er skabelsens Ord, og at Gud er i ham; de viser disciplene hans herlighed eller Guds herlighed i ham, og de tror ham.

Vi markerer denne dag ved en renselseshandling, hvor enhver, som ønsker det, kan komme frem og blive tvættet på pande og håndled, idet præsten siger: ”Herren forny dig i din dåbs nåde, at du kan tjene ham i hellighed og retfærdighed.” Og du kan svare: ”Amen!” Det betyder: Det er sandt, må det ske mig, som du forkyndte.

Dagen er fuld af tilbedelse i salmer og kor og i den store taksigelse ved nadveren, hvor vi endog kan juble med englene: Hellig, hellig, hellig er Herren… … Og være med når taksigelsen sammenfattes i lovprisningen af Jesus Kristus sammen med Gud Fader og Gud Helligånd: ”Ved Ham og med Ham og i Ham tilhører dig Gud Fadere, Almægtige, i Helligånds enhed al ære og herlighed i alle evigheders evighed!”

Tilbedelsen bringer os nær Gud i Guds hellighed og netop åbenbarelsen af Guds herlighed i Kristus. Vi er på hellig grund. Derfor er det godt, at vi også har renselsen med i mindet om Jesu dåb og vor egne dåb.

I december mødtes menighedens profetgruppe – og et af temaerne blev renselse med henblik på, at Gud vil gøre os til ét, fornye vores menighed enhed – men også den universelle kirke. Åse fik under vores bøn et billede af vand, som skulle der være hovedrengøring. Noget af det, som skulle renses bort, er vores domme over hinanden. Gud er dommeren, ikke vi. Jeg oplevede det sådan, at der stadig er mange vrangbilleder om Bethlehemskirken i omløb ude omkring i landet, og at vi måske godt kan forvente modstand, når vi deler evangeliet i usædvanlige sammenhæng – hvad enten det er i nyåndelige miljøer, i mødet med muslimer eller blandt mennesker med særlige behov. Vi behøver at renses for den måde, bagtalelse og modstand påvirker os, men i endnu højere grad for, at vi lytter til anklagerne og nærer dem og giver efter for, ja, måske bekræfter dem Måske giver vi anklager mod nogen i menigheden ret. Men vi må have Kristi sindelag indbyrdes og anerkende den kamp den enkelte står eller stod i: Her er ”en såret stridsmand” eller en ”wounded healer”. Birte havde ved dette møde et billede af kirken og blev mindet om, at Jesu bøn: ”At de alle må være ét!” også er vor bøn. Helene fremhævde som det, hun fik fra Gud, at det er gennem bønnes kraft, at vi erfarer enhedens og foreningens kraft og virkelighed: ”Lad dit lys i hjertet skinne, for da kan mørket ikke vinde!” (Familiegudstjenesten). Det, som Fjenden søger at splitte, er det, som hører sammen, fordi Gud har gjort os til Kristi legeme på dette sted. Hun blev mindet om de ord fra Sl. 51, som koret synger før læsningen om Jesu dåb:

Rens mig for synd med ysop [ysop er en kvist, som dybbes i det indviede vand, for at sprinkles på det som skal renses og helliges Herren].

Rens mig for synd med ysop,

Tvært mig hvidere end sne!

Skab mig, o Gud, et rent hjerte,

Giv en ny, en stadig ånd i mit indre!

Så lad os nu i stilhed lade Helligånden tale i vore hjerter og tanker – så at vi kan få det frem i lyset, som Gud vil rense os fra, så at vi, når vi tvættes på pande og håndled, erfarer den frihed fra synd, som Jesus vandt os – han, som i dag døbtes med syndere for at være Guds Lam; og lad hans Ånd gøre os frie til at tjene hverandre i oprigtighed og vandre ret med Gud og hinanden.

STILLE BØN.

Rens mig for synd med ysop,

Tvært mig hvidere end sne!

Skab mig, o Gud, et rent hjerte,

Giv en ny, en stadig ånd i mit indre!

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden …

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed