Ved Anne Ellerbek

D. 20. juli til d. 3 august 2013 drog 14 stk. fra Bethlehemskirkens ungegruppe, BUG, afsted på missionstur til Ukraines hovedstad Kiev. I Kiev boede vi på en UMO/YWAM's (Ungdom med opgave/Youth with a mission) base som lå lidt udenfor byen. Det var helt optimalt at samarbejde med UMO-Kiev, da de sørgede for kost og logi og hjalp os med at tilrettelægge et godt program for de 2 uger vi var afsted.

Hele turen startede lørdag aften kl. 21.00 i Kastrup lufthavn. Vi skulle flyve natten over med Aeroflot (et russisk flyselskab) og mellemlande kl. 04.00 i Moskva. Alle var spændte og forventningsfulde da hele gruppen var samlet, og vi i bøn lagde turen i Guds hænder. Rejsen derned forløb smertefrit - selvfølgelig var alle trætte da vi landede i Ukraine kl. 9.50 søndag morgen, men Kyle, lederen af UMO-basen, kom og hentede os i lufthavnen og kørte os ud til vores nye hjem. Det var et skønt syn der mødte os. Egendommen var stor med fodboldbane, beachvolleyball og badebro ned til en sidegren til den kæmpe flod Dnepr,der løber igennem Kiev.

Hovedbygningen var en gammel båd, som permanent stod på land og var blevet ombygget. Der gik ikke lang tid før man hørte høje råb fra BUG'er, som plaskede rundt i det forfriskende vand. Alt i alt blev søndag en dag til afslapning, udpakning og introduktion til en ny og spændende kultur. 

Det første møde med Ukraines kultur var deres offentlige transport. Deres busser bliver kaldt Marshrutkas og er gamle, små rutebiler med frynsegardiner og larmende bremser. I Ukraine siger man: “der er altid plads til én mere”, hvilket betød, at vi stod som sild i en tønde og virkelig kom hinanden ved på vores busture. Når nye passagere blev presset igennem bagdøren, blev penge til buschaufføren ført op igennem bussen fra hånd til hånd. Få øjeblikke senere ville byttepengene blive sendt tilbage fra hånd til hånd til den rette ejermand! Hvilken tillid, fascinerende. En anden ting, som BUG’s piger var begejstret over, var måden kvinder bliver behandlet på. Manden rejser sig i bussen så kvinden kan sidde, manden tager den tunge kuffert så kvinden ikke skal slæbe; mændene i Ukraine forstår ‘damerne først’. Dette betød også, at flere ukrainer uafhængigt af hinanden undrende ville spørge, hvorfor vores drenge var så uhøflige. Det er interessant at få en anden kulturs øjne på ens egen - det giver ting til eftertanke.

Den første uge fra mandag til fredag samarbejede vi med en lille husmenighed. Vores dage bestod af morgenmad kl. 8 - andagtstid/stilletid fra 8.30 - 9.00 og fra 9.00 til sen aften var vi ude af huset. Formiddagene blev til praktisk arbejde, én formiddag lavede vi havearbejde på et børnehjem, en anden fjernede vi tapet og rensede vægge på en offentlig institution. Efter nogle timers arbejde var der tiltrængt afslapning om eftermiddagen. Ukraine er et varmt sted om sommeren (slut 20'erme start 30'erne ligger temperaturen), og vi havde en time med offentlig transport hver vej, så da vi om eftermiddagene i den første uge kom til husmenighedens lokaler, fladede vi alle udmattet ud. I disse eftermiddagstimer var der tid til bøn, team-tid og mad.

Om aftenen tog vi med præsten og nogle unge fra husmenigheden ud til en park i området. Her gik vi rundt og inviterede alle unge og børn vi kunne finde, til at komme og hænge ud med os. Nogle af BUG-drengene lavede ballondyr og ballonsværd, hvilket var et stort hit for parkens børn.

Efter at invitationerne var givet ud, opsatte vi krea-station med perler og ansigtsmaling samt en sportsafdeling med fodbold, frisbee, sjippetov, dans og meget mere. Der blev sat anlæg op og vi lavede skøre konkurrencer med alle der havde lyst.

Formålet med disse aftensevents i parken var, at skabe relationer og sprede kærlighed til børn og unge. Desuden havde husmenigheden den efterfølgende uge en ungdomslejr, og det endte med, at to af de unge vi fik kontakt med i løbet af ugen, tog videre med på lejr for at lære mere om hvem Jesus er!

Husmenigheden var spændende at arbejde sammen med, da den virkelig opsøgte mennesker og var synlig i parker hvor både børn, unge, mødre og gamle opholdt sig. Mange gange snakkede jeg med Ukrainer som spurgte; “Hvorfor gider danskere at komme til Ukraine?” Og det var et kæmpe privilegium, at kunne fortælle, at vi var kristne, der ønskede at velsigne og sprede Jesu kærlighed.

Disse aftner blev for mange af BUG’erne højdepunktet af det missionsarbejde vi lavede. De samme børn dukkede op aften efter aften, og det var en konkret måde at sprede kærlighed ind i børnenes liv. 

Uge 2 blev en blanding af Bibelundervisning for BUG, praktisk arbejde, evangelisation og børnearbejde. Personligt var en af mine højdepunker en aften, hvor vi tog ud for at dele evangeliet med hjemløse. Vi blev ledt af en gruppe kristne som gang på gang tog ud til denne målgruppe. Ham jeg fulgtes med havde selv været misbruger og hjemløs - men havde mødt Jesus og helt bogstavligt fået et nyt liv! Dette vidnesbyrd delte han med en 29 årig hjemløs fyr, der efter bruddet med sin kone 3 år tidligere, var kommet dybere og dybere ned. Denne fyr, sagde den aften JA til Jesu’ kærlighed', og vi fik alle lov til at slutte ring om ham og bede til frelse med ham! Wow, hvor glemmer jeg ofte den sandhed, at Jesus har kraft til at forandre liv - Det er ikke tomme ord - det er så virkeligt som noget kan være, og jeg fik lov at se et fortvivlet menneske møde håb og kærlighed en onsdag aften! Amen!

En anden fantastisk eftermiddag tog vi ned i centrum af byen. Her delte vi os op i små grupper, og gik ud en time for at bede for mennesker/dele tro og/eller dele kærlighed - også kaldet gadeevangelisation .:)

Talita og jeg talte med 6 mennekser og vi fik æren af at bede for alle vi spurgte - en utrolig åbenhed til stor opmuntring for os begge.

Vi som gruppe er kommet meget tættere hinanden idet vi i 2 uger er blevet udfordret - i det lavpraktiske, såsom at komme op til morgenmad kl. 8.00 hver morgen i sin sommerferie, og udfordret i vandringen med Jesus. I vores tid i Ukraine var der tid til bålhygge, lovsang og gode samtaler. Og som prikken over i'et, var vi så velsignet at bo hos de mest gæstfrie og inkluderende UMO-folk man kunne tænke sig!

Tak til alle der har bedt for os og som har støttet os økonomisk. Hvor er vi som BUG gruppe velsignet med at en menighed som Bethlehemskirkens.