02/07/2024 0 Kommentarer
Det helbredende fællesskab - set fra hatten
Det helbredende fællesskab - set fra hatten
# Notitser

Det helbredende fællesskab - set fra hatten
Om fællesskab, fjol og fylde. Et lille dryp fra weekendens menighedslejr i Kagerup: Mikael Kongensholms indledning til lørdagens hattefestaften.
Hatte
Der var én gang, nej, faktisk var der mange gange, hvor hattene lå alene hjemme på hylderne. Samlede støv. Blev kede af det. Tvivlede på meningen i tilværelsen. Kiggede på deres egen tomhed. Følte den. For enhver hat længes efter fylde. Uden fylde er de kun en tom skal, en meningsløs pyntegenstand. For siden alle hattene faldt ned fra himlen har de ligesom ikke været sig selv. Nu farer de tit vild. De hopper ned fra hylderne og svæver ud i køkkenet. Her finder de alle mulige ekstreme substanser, som de prøver at udfylde deres tomhed med. Karry. Vand. Spelt. Medisterpølse.
Andre åbner køleskabsdøren, finder juleøllene frem og fylder sig helt op, indtil de til sidst segner om på gulvet.
Andre hatte svæver ind i stuerne, sænker sig ned over blomsterne og lader dem fylde sig. På trods af blomsternes skønhed, bliver de alligevel ikke helt tilfredse. De irriteres over blomsternes halvkvalme duft af muggen jord, deres utøj og deres ulidelige stolthed over egen glans. Og blomsterne brokker sig også. “Flyt dig”, siger de, “I blokerer for min fotosyntese” Eller “Du er grim og gammel og lugter af støv.”
Andre hatte svæver ud på badeværelser og prøver at drukne sig under bruserne. Også det mislykkes. Eller de kigger sig i spejlet og bliver så optagede af billedet, at de til sidst tørrer ind og dør.
Andre hatte svæver ud på altanerne. Her opdager de verden derude. De fascineres af alle lydene, duftene og de flotte ting. De kaster sig ud over altanens kant, gribes af vinden og i et lykkeligt øjeblik svæver de rundt. Men i det næste gribes de af tyngdekraften, styrter mod jorden og lander i skraldebilen, hvor de kvases og køres til forbrænding.
Men i aften, kære brødre og søstre i Jesus Kristus, vor Herre, i aften skal det blive anderledes. Vi vil tage hattene på. Vi vil fylde dem ud. Vi vil give dem deres stolthed tilbage. Vi vil udslette deres mindreværd. På vores hoveder skal de skinne. På vores hoveder skal de stråle som Karmels glans. På vores hoveder skal de igen finde mening i livet. Og hvad de end måtte have af sår, buler, og perverse syndigheder, det skal alt sammen forsvinde her i vores helbredende fællesskab. Her i Bethlehem. For vi elsker hver en hat. Om du er lille eller stor. Lugter af lilje eller klor.
Og vi vil lytte. Lytte til vores hatte. Lytte til deres behov. Lytte til hvert ord, som udgår fra dem. For vi tror på dem, tror på, at i dem bor der noget godt, tror på, at Gud ser på dem med milde og kærlige øjne.
Og vi vil fjolle. Fjolle med vores hatte. Kalde glæden frem i dem og lade dem mærke, at apostlen Pauli ord stadig gælder: “Glæd jer altid i hatten, jeg siger atter, glæd jer.”
Du kan læse flere refleksioner om tro og eksistens på Mikaels blog.
Kommentarer