Mikael Kongensholm fortæller om bibelen:

Under en af bibellæsningerne i gudstjenesterne i Bethlehemskirken går præsten fra sin plads bag alteret og ned midt i menigheden. Mens han går løfter han Bibelen højt op over hovedet. Jeg er glad for denne del af gudstjenesten. Den signalerer mange ting, bl.a. at præsten er en del af menigheden og ikke kun står fjernt bag alteret, at Kristus som sit ord har taget synlig bolig midt iblandt os, lige midt her i kirkerummet, og at vi sætter Bibelen højt.

Kirkens bog

For mig signalerer det dog også at Bibelen er kirkens bog. Den er kirkens bog, fordi den er udsprunget af kirken. Det var den tidlige kirke, som under Åndens vejledning bestemte hvilke skrifter, som skulle med i Bibelen, og hvilke som ikke skulle. Det giver derfor ikke mening at spille Bibelen og kirken ud mod hinanden. Bibelen kommer fra kirken og er den første del af kirkens tradition. Når vi holder af Bibelen og sætter den højt, må vi derfor også have en respekt for resten af kirkens tradition. Bibelen er kirkens bog, den første, den største, den sande. Bogen. Men resten af kirkens bøger, traditionen, er dog i høj grad også værd at læse og fordybe sig i.

Den store historie

Bibelen er også kirkens bog, fordi det er den bog, man må læse, hvis man vil være en del af kirken og lære Gud at kende. Der findes utroligt meget skønt litteratur og man kan lære meget om kristendommen og Gud ved at læse Dostojevskij, Marilynne Robinson og mange andre. Men det er på en særlig måde Bibelen, hvori vi lærer Gud at kende. I Bibelen finder vi Guds store historie for hele sit skaberværk, helt fra han satte det hele i gang til det hele en dag går under. Den store historie om et folk, en frelser og et nyt folk. Om Gud, dig og mig. Om os. Om kirken. Derfor læser jeg i Bibelen.

Ord og kaffe

For mig hører bøn, bibellæsning og sang sammen. Som regel foregår det om morgenen. Jeg bruger bønnebogen ”Komme dit rige”. Beder nogle bønner og gammeltestamentlige salmer ud fra den, synger en salme fra Salmebogen, læser et halvt kapitel i Bibelen. Og drikker gerne en kop kaffe samtidig. Enten alene eller sammen med nogle venner. På den måde prøver jeg at gøre kirkens bog til en del af min hverdag og lade dens visdom og formaning forme mig, så jeg kommer til at ligne kirkens herre noget mere. Og der er nok i mig, som har brug for formning fra kirkens bog og kirkens herre.

Mikael Kongensholm

stud.theol.