Den sidste tone klinger ud…

Den sidste tone klinger ud…

Den sidste tone klinger ud…

# Uncategorized

Den sidste tone klinger ud…
En hilsen fra organist Susanne Thesbjerg

Alting har en tid, for alt hvad der sker under himlen er der en tid…. Og nu er min tid kommet til at sige det lille bitte ord: ”Farvel”. I snart ni år har jeg haft min daglige gang i Bethlehemskirken, og nu er timeglasset meget tæt på at nå dertil, hvor jeg skal lade den sidste tone klinge ud.
 
Jeg satte mine ben i kirken for første gang, da jeg som vældig ung lige var flyttet hjem fra London, hvor jeg havde været organist. Her havde jeg lært gode manérer, blandt andet at man ikke anså jeans i kirken som værende ordentlig påklædning. Det var en ganske anden verden der mødte mig på Nbronx, og Bethlehemskirken blev næsten et kulturchok. Her var der meget højt til loftet og pudsige påfund var der altid plads til. Jeg havde fundet min egen lille oase hvor der var plads til at lege, og samtidig i en menighed der synger med på salmesangen i en sådan grad, at enhver organist må være misundelig.
 
Jeg fik lov til at være med dér, hvor det var sjovest, i et fantastisk skønt samarbejde omkring konfirmander, på teenlejre hvor Erik og jeg midt i april måned fik en flok teenagere til at hoppe i havet i troen om at ”det-er-helt-normalt”, BJ-ture og dertil hørende natteløb med eller uden uhyggelige overraskelser, og ikke mindst børne- og juniorkor, familiegudstjenester med højmessekorets floorband og meget mere. Børne og ungdomsarbejdet kom til at fylde meget, og hvilken glæde at være organist og alligevel få lov til at lave alt det sjove med menighedens børn og unge. Kim har som organistkollega først lært mig op i den rette ”Bethler-tradition” for der derefter at give plads, meget plads til at lege præcis som jeg havde lyst til at lege med musik og kor. Til tider blev det med skæve sammensætninger. Højmessekoret var altid med på udfordringer, og samtidig kom pudsige studiekammerater fra Musikkonservatoriet forbi og på hver sin personlige måde, var de med til at bidrage til musiklivet i Bethlehemskirken, hvor det altid blev positivt modtaget.
 
For et par år siden tog jeg et break til fordel for et studie-ophold i Paris. Her opdagede jeg hvor værdifuldt et menighedsliv vi har. Jeg tænkte dagligt på jer derhjemme ved Åen, når jeg cyklede op af Champs Elyssée på vej til mit arbejde dernede. Hér erkendte jeg, at Bethlehemskirken var blevet mit andet hjem. ”Bævle-hjem” som mine venner kaldte det, sidenhen med prædikatet ”Cirkus” foran. Og jeg elskede det – mit cirkus og mit hjem… 

Alligevel er det nu tid til at kadancere. Tid til at sige farvel og lade livet gå nye veje, at opsøge nye udfordringer, og til at lade en anden overtage den lille bænk på første sal, hvorfra man kan fylde kirkerummet med en lyd, der kan overdøve selv larmen fra Boulevarden. Det har været skønt at lære jer at kende, det har været vidunderligt at være sammen med jer, og det har været enestående at få lov til at lave kirke og musik sammen med jer og for jer. I satte pris på musik, på god musik, på ny og gamle musik, på lækker kormusik og på alt det andet musik. I gav gerne applaus efter vellykket arbejde og kom gerne med opmuntrende ord til både kor og undertegnede for noget så simpelt, som at passe sit arbejde. 
  
På søndag den 26.maj slår jeg den allersidste trille i kirken, inden musikken toner ud. Det er selvfølgelig med vemod, men også med et glædeligt blik fremad mod en ny og forhåbentlig spændende tid både for mig og for jer. Jeg flytter til den fynske hovedstad hvor hver og én altid er velkomne til en kaffe. Med mig tager jeg al den erfaring jeg har fået hos jer, al den rigdom og glæde over dejligt samarbejde mellem ansatte og frivillige – og menighedens varme vil jeg bære med mig i mit hjerte. God vind til jer alle – og jeg håber vi ses derovre i Skt. Hans Kirke, også kendt som H. C. Andersens dåbskirke. Jeg er at finde oppe under loftet!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed