KirkeCare i Bethlehemskirken

KirkeCare i Bethlehemskirken

KirkeCare i Bethlehemskirken

# Nyheder

KirkeCare i Bethlehemskirken

Kirke Care Nørrebro – Kirkens natteravne – vil du med?

Kirke Care Nørrebro har nu været i aktion i 2 år. Vi er der for at skabe nærvær, omsorg og tryghed på Nørrebro.  Når vi bliver spurgt på gaden: ” Vil I fra kirken virkelig bruge tid på at komme ud til os?” Svarer vi: ”Ja - vi er kirkens natteravne på Nørrebro – og vi vil rigtig gerne bruge tid på dig og på alle andre, der er på gaden”. Se mere om vores arbejde på https://www.facebook.com/kirke... og følg gerne med på siden.

Vi går på gaden, når der er festivaler, koncertaftener og landskampe og i Fællesparken til sidste skoledag. Men vi er også på gaden en almindelig fredag aften ”bare for at være natteravne” og for at dele kaffe ud til hjemløse.

Har du lyst til at høre mere? Så er du velkommen til fest d. 17. april 2024, hvor vi byder vores nyansatte engagerede koordinator, Marina Willems velkommen og taler om planer og visioner for fremtiden. Her vil du også møde de andre frivillige, som kommer fra alle de andre folkekirker på Nørrebro samt Byens valgmenighed.

Selv synes jeg, det er noget helt særligt og fint at gøre noget med de andre kirker på Nørrebro for Nørrebro.

Hvis du overvejer, om det kunne være noget for dig og gerne vil vide mere, så grib fat i mig, når jeg er i kirke, se dette link om Kirke Care https://www.kirkecare.dk/ eller kontakt vores koordinator, Marina Willems.

Marina kontaktes på marinakcnoerrebro@gmai.com eller på mobil 2424 6245

Og kom glad til frivillighedsfest 17. april 2024 kl. 17-20 Af hensyn til planlægning må du gerne tilmelde dig hos Marina.

 

Lotte Sangild

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed