02/07/2024 0 Kommentarer
Kaldet til hverdagen - ved Ole Pihl
Kaldet til hverdagen - ved Ole Pihl
# Inspiration

Kaldet til hverdagen - ved Ole Pihl
Kaldet til hverdagen
Af Ole Pihl, suppleant i Bethlehemskirkens menighedsråd
Jeg læser sjældent digte, men blandt de få, jeg har hørt og bemærket, indtager Dan Turells "Hyldest til Hverdagen" en særlig plads hos mig, simpelthen fordi - jeg holder af hverdagen. Ja, jeg føler mig kaldet til den. Ikke mindst til hverdagen på jobbet, så lad mig fortælle lidt om den.
Hvis vi ser bort fra de dage, hvor jeg kommer for sent ud af sengen, starter jeg dagen med bibellæsning og bøn. Det er en dejlig start på dagen og for øvrigt en fortræffelig måde at vågne rigtig op på, mens dagens første kop kaffe langsomt slår igennem i kroppen. Jeg føler mig tryg ved at starte dagen sammen med Gud og en stund hvile i hans nærvær, inden jeg kaster mig ud i dagens larm og vanvid.
Jeg er uddannet sygeplejerske og arbejder til daglig som sekretær på et sengeafsnit på Amager Hospital. Jeg har haft jobbet 18 år og holder utrolig meget af det – af stedet, opgaverne, stemningen og kollegerne. Som regel er tempoet hektisk, og det er vigtigt at kunne bevare overblikket og fatningen, selv når man egentlig føler sig udfordret til det yderste.
Men hvordan er man egentlig en levende kristen på en arbejdsplads, hvor kravene om produktivitet og effektivitet gælder alle medarbejdere, kristne som ikke-kristne? Kan jeg levere varen på en speciel, kristen måde, som tydeligt for alle skiller sig ud fra andres fremfærd? Jeg har svært ved at se det. Det er fristende, men vildledende, for mig at sammenligne mig med de andre. Jeg synes, jeg burde skille mig ud, være venligere og arbejde bedre end ikke-kristne kolleger. Og hér må jeg minde mig selv om, at det heldigvis aldrig har været Guds krav til mig, at jeg skal være den bedste. Hos Gud kan jeg give slip på den belastende opfattelse af de andre som sammenligningsobjekter og konkurrenter. Og mindes, at hans krav til mig er, at jeg viser mine medmennesker kærlighed. Og her er såmænd rigeligt at tage fat på, tænker jeg, med tanke på alle de irriterende mennesker, jeg i grunden møder i dagens løb. Hvis jeg skulle klare dén på egen hånd, ville det ikke blive noget kønt syn. Men Han er med mig på jobbet som min usynlige coach, og jeg henter energi og overskud hos Ham. Jeg får sjældent ført nogen egentlig samtale med Ham i arbejdstiden, dertil er dagen for turbulent, men jeg véd og mærker, at Han er der, og det giver mig en stor tryghed.
Og hvad har Gud så gjort for denne arbejdsplads og dens mennesker? Han har først og fremmest velsignet relationerne mellem medarbejderne. Jeg husker engang, der i et vikariat var ansat en kollega, jeg ganske enkelt ikke kunne døje. Alt i mig strittede imod, når jeg skulle samarbejde med hende om noget. Og samarbejde, det skulle jeg jo. Jeg gik en tid og så frem til den dag, da hun skulle stoppe, så jeg kunne slippe for hende. Men så mindede Gud mig om, at Han faktisk krævede af mig, at jeg viste hende kærlighed. Det lød som et umuligt projekt, men Han var parat til at hjælpe mig med det. Så jeg begyndte derhjemme om morgenen at takke Ham for hende og bede Ham om villighed hos mig selv til at udvise kærlighed. Og ganske langsomt ændrede vores relation karakter. Vi kommunikerede i højere og højere grad afslappet og humoristisk, og jeg opdagede til min store forbløffelse tiltalende sider af hendes personlighed, som jeg hidtil ikke havde kunnet se.
Der hersker i det hele taget en behagelig venlig omgangstone blandt medarbejderne, ikke bare på min afdeling, men på hele hospitalet. Konflikter bliver løst i en forsonlig tone, og elever og studerende søger ofte tilbage i ansættelse, når de er færdigtuddannede. Vi har på min afdeling desuden altid haft gode ledere – mennesker med stor kompetence og stort hjerte. Ja, at vi overhovedet stadig eksisterer som arbejdsplads kan jeg give Ham æren for – det er i vore dage ingen selvfølge at klare sig igennem sparerunder og nedskæringer med skindet på næsen. Jeg kan hver dag glæde mig over at skulle på arbejde, og jeg har i rigelig grad set, at mit liv på arbejdspladsen og de mennesker, jeg møder dér, er vigtige for Gud. Det bliver spændende at se, hvad Han fremover har af planer for os...
Kommentarer