Her er en oversigt over gudstjenester og tidebønner i Den Stille Uge. Se kalenderen i højre side.

Her er billeder om påskeugen som strækker sig fra lørdag aften som tematiserer Lazarus død og opvækkelse, hen over Palmesøndag, mandag, tirsdag og onsdag med mindre gudstjenester med læsninger fra bibelen om påsketiden. Skærtorsdag mødes Jesus med disciplene hvor han fortæller dem om Guds kærlighed til mennesker.  

Den stille uge med Palmesøndag, Skærtorsdag, Langfredag, Påskenat og Påskedage begyndte man at fejre i Jerusalem, efter at Kejser Konstantin havde opført Gravkirken, som de ortodokse kalder Opstandelseskirken, og den blev indviet i 335. Nonnen Egeria var på pilgrimsrejse i det hellige land omkring 385, og hun har beskrevet sine oplevelser af den stille uge i Jerusalem, som blev fejret på de hellige, bibelske steder. Denne fejring blev efterhånden fejret ud over den kristne kirke som en efterligning af Jerusalems begivenheder.