Udgivet søn d. 12. feb 2017, kl. 14:30

Elisabeth og David Serner og deres to børn, Naomi og Nathanael, kom i Bethlehemskirken og i Grønnevangskirken v. Hillerød indtil de for et par år siden besluttede at tage til Israel med Israelsmissionen for at være præstepar der.


De kommer nu til Danmark på besøg for at fortælle om deres arbejde mellem ortodokse og messiastroende jøder i Israel.

Man kan møde dem ved Israelsmissionens årsmøde 17. - 19. marts 2017.


Fredag aften bydes på et sabbatsmåltid efter jødisk tradition i Bethlehemskirkens menighedssal - Tømrergade 9.

Tilmelding nødvendig pga maden. Pris 50,00 kr.

Der vil være Klezmermusik med Anders Singh Vesterdal i forbindelse med måltidet.


Program for årsmødet med oplysning om tilmelding kan downloades her:



Familien Serner for et par år siden



Lidt om familien:

"D. 5. Januar 2014 var der udsendelsesgudstjeneste i Bethlehemskirken. Det blev en festlig omgang, da man både fejrede helligtrekonger og epifani-gudstjeneste såvel som tog afsked med David, Elisabeth, Nathanael og Naomi. De skal til Israel, hvor David skal være den danske præst i Jerusalem udsendt af Bethlehemskirken og Grønnevang kirke, Hillerød og udsendt og lønnet af Israelsmissionen i et samarbejde med DSUK. At være præst i et af verdens brændpunkter er udfordrende, men samtidig også givende og der er helt sikker nok, at tage fat på. Arbejdet står på gudstjenester, bibelstudier, guidede ture, møde danske turister, hjælp og planlægning af volontør-ophold og kontakten med myndighederne i den forbindelse. Foruden præst skal David også arbejde på Caspari Centeret, hvor han skal være "Director of International Studies" og som sådan være med-redaktør på det teologiske tidsskrift Mishkan såvel som fokusere på internationale studerende gennem kurser og vejledning m.m. Så hvis du planlægger at skrive om Jesustroende jøder eller konflikten dernede, eller du bare gerne vil opleve landet - som volontør eller turist, så tøv ikke med at skrive til David.
David og Elisabeth ønsker at forkynde evangeliet til dem, som vil høre i det land, hvor det hele begyndte. De brænder for, at Jesus gennem dem viser, at Han vitterligt er fredens fyrste og et håb for alle - også der, hvor der ulmer af uro, stress og konflikt.
Man kan følger præsteparret på kirkenijerusalem.wordpress.com og skrive til David på Jerusalem@israel.dk. læs mere i Israelsmissionens blad og se mere om deres arbejde på www.israel.dk "
Man kan endvidere støtte arbejdet gennem Israelsmissionen på:
SE-nr. 4604 7117
Bank: BG-Bank
Reg. nr. 9743 - Konto nr. 0003054500
Girokonto: 305-4500

Kategorier Inspiration